
Per Rasmussen

Genre: Eventyr, landskab, natur og wildlife. Still fotograf.
Kamera: FUJIFILM XT5, XH2s, XH2 og XPRO2
Objektiver: FUJINON 16mm F1.4, 23mm F1.4, 56mm F1.2, 200mm F2.0, 10-24mm F4, 16-55mm F2.8, 100-400mm F4.5-5.6, 150-600mm F5.6-8.0
Eventyr på gyngende grund
Det ene er drivkraften, det andet er udfordringen.
En time før solopgang er jeg på plads i min kajak. Mellem mine ben ligger min FUJIFILM XH2s med en FUJINON 200mm F2 samt en XT5 med en FUJINON 16-55mm F2.8
Med alle sanser spændt glider jeg lydløst langs den Sydsjællandske kyst på jagt efter et nyt eventyr.
Den ene dag kan jeg møde min gamle “ven” havørnen. Vi har mødtes næsten dagligt i snart 15 år, og jeg er for længst blevet accepteret af den.
En anden dag er det ræven, der lister rundt på strandbreden. Stille og med meget rolige bevægelser glider jeg helt tæt på.
Isfuglen er en anden af mine favoritter. Det kræver tålmodighed, god balance og det bedste udstyr når den smukke og sky fugl skal foreviges på en afstand af 2 meter.
Blandt mine kunder er kommuner, turistorganisationer, lokal-tv samt firmaer der bruger mine billeder som vægdekorationer. Siden 2014 har jeg udgivet tre coffeetable-bøger. Når Lyset Bryder Frem (udsolgt), MOMENTS samt Dark Sky Møn og Nyord.
Jeg holder et utal af foredrag, hvor jeg fortæller om livet langs vores smukke kyster.
For dette arbejde har jeg i 2020 modtaget Vordingborg Kommunes Kulturpris og i 2025 modtaget samme kommunes Natur og Miljøpris.
I de seneste par år har jeg fotograferet for en turistorganisation i Estland, samt for et rejsebureau i henholdsvis Mexico og Canada.




















