Morten Bogs Toft

Morten Bogs Toft

Genre: Dobbelteksponering, street, mennesker, bryllup. Still fotograf
Kamera: FUJIFILM X-T5
Objektiver: FUJINON XF8-16mm F2.8, XF23mmF2, XF33mm F1.4, XF56mm F1.2 WR, XF50-140mm F2.8

Jeg begyndte tilbage i 2015 med at skyde street billeder med mit daværende FUJIFILM X-T1, men min passion for dobbelteksponering startede først i 2021.

At skabe billeder med dobbelteksponering kan være udfordrende. Min fremgangsmåde kræver spontanitet, tålmodighed og en lidt krøllet hjerne. Jeg sammensætter oftest op til 4 billeder i mit kamera, hvor jeg nøje har udvalgt, hvilke farver, linjer, mønstre og former, jeg synes giver den bedste helhed i ét billede. Det er fedt at kunne kombinere flere fortællinger i et billede, hvor øjet kan gå på opdagelse.

Jeg finder det mest interessant at skabe billeder, hvor hovedfokus er mennesker på farten, men jeg arbejder sjældent ud fra et fast tema eller emne. Jeg får løbende ideer fra mine omgivelser, og vejrforholdene spiller også en stor rolle.

Når jeg tager bryllupsbilleder, elsker jeg at være kreativ og nytænkende.
Her kommer min erfaring med dobbelteksponering også til udtryk.
Det er klart blevet en fast kunstform for mig.