
Mads Guldager

Genre: Landskab, arkitektur, rejsebilleder, mennesker. Still fotograf
Kamera: FUJIFILM X-H2, X-H2S, X-T4
Objektiver: FUJINON XF8-16mmF2.8, XF23mmF1.4, XF50mm F1.0, XF56mmF1.2, XF80mmF2.8, XF16-55mmF2.8, XF50-140mmF2.8, XF150-600mmF5.6-8, teleconverter XF1.4x & 2.0x
Fotografi er kærlighed, lidenskab og afhængighed. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke har mit kamera med mig, og hvorfor? Jeg ser, og jeg dokumenterer, fastholder og fastfryser øjeblikket i naturen, i menneskene, i arkitekturen, i kulturen, i lys, skygger, linjer – svaret ligger i mine billeder.
At bevæge mig rundt med mit kamera, giver mig en nydelse og en ro midt i mit hektiske liv. Uanset om det er på Times Square i New York, på safari i Afrika, i Nepal eller på en klippeskrænt på Færøerne føler jeg mig hjemme, nyder øjeblikket og forsøger at gengive mit indtryk.
At møde mennesker, stå i naturen og bevæge mig rundt i såvel kendte som ukendte miljøer og byer er lykken for mig. Indimellem føler jeg, at mit liv afhænger af, at jeg kan fange den stemning, de farver, øjeblikket, vinklen, detaljen med mit blik, det er for mig at fotografere, og det giver mening i mit liv.




































