Esben Zøllner Olesen

Esben Zøllner Olesen

Genre: Sport, Erhverv, commercial, portræt, kampagne. Still fotograf
Kamera: FUJIFILM GFX100 II & GFX 100
Objektiver: GF 20-35mm, GF 23mm, GF 30mm, GF 45mm, GF 45-100mm, GF 55mm, GF 63mm, GF 80mm, GF 110mm, GF 250mm

Jeg voksede op omgivet af kunstnere og reagerede på det eneste logiske måde — ved at læse økonomi på CBS og gå ind i finanssektoren. Det varede et par år, før det kreative DNA i familien stillede sit uundgåelige ultimatum. Kameraet vandt. Finanssektoren tabte.

Siden 2010 har jeg fotograferet mennesker on-location — og jeg mener mennesker. Ikke modeller foran en hvid baggrund. Topforskere i deres laboratorier. Verdensklasse-dansere fra Verdensballetten i de sekunder, hvor alt er på spil. Red Bulls globale sportsstjerner. C-suite-direktører hos nogle af verdens største virksomheder. Alle fotograferet i det univers, de tilhører — fordi det er der, de rigtige billeder gemmer sig.

Mine shoots er sjældent afslappede. Stramme tidslinjer, krævende kunder og motiver, der ikke kan sættes på pause. Det er præcis den cocktail, jeg arbejder bedst i.

GFX100 II er mit primære redskab — ikke fordi det er stort og imponerende, men fordi det tillader mig at gå derhen, hvor mine visioner peger, uden at gå på kompromis undervejs. 

Ved siden af de kommercielle opgaver er der altid personlige projekter på bedding. Det er dem, der holder øjet frisk.